Børnemiljøvurdering Rumraketten 2023-2025
Indledning
Ifølge dagtilbudslovens § 46 skal alle KKF0’er udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering (BMV). BMV’en skal indeholde en kortlægning af KKFO’ens fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. BMV’en skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde handlingsplaner for disse. Årets BMV er blevet udarbejdet med udgangspunkt i data, indsamlet fra et digitalt spørgeskema. Spørgeskemaet bygger på tidligere BMV og er sammenflettet med forandringsmodellen fra vores sidste pædagogiske tilsyn. Forandringsmodellen er et analytisk redskab der anvendes til at finde udfordringer og optimere kvaliteten af vores praksis på KKFO’en og derefter rammesætte dem i tilpassede pædagogiske handleplaner.
For at skabe kontinuitet og gennemsigtighed i vores arbejdsproces, har vi valgt at genanvende vores BMV. Vi mener dette højner den pædagogiske kvalitet, da vi så kan gå tilbage og evaluere hvor vi er i processen. Systematikken bygger blandt andet på følgende refleksioner: ”Går det fremad? Er vi stagneret? Går det tilbage? Bygger vi vores pædagogisk fundament på de rigtige værdier?
Vi har siden august 2016 oparbejdet et solidt fagligt fundament, som bygger på vores 3 pædagogiske værdisæt:
Barnets evne til at kunne udvise og udvikle:
Rummelighed.
Stærkt selvværd.
Udtrykke tanker og følelser hensigtsmæssigt.
Disse kerneopgaver finder vi essentielle for at skabe et højkvalitetsfritidstilbud, baseret på et inkluderende læringsmiljø, hvor trivsel og udvikling for det enkelte barn er i højsædet.
Kerneopgaven spiller derfor en væsentlig rolle og dens faglige tyngde har stor indflydelse på, hvordan vi vælger at arbejde videre med vores BMV.
Kerneopgaven – Hvad bygger den på?
Vi har her på Rumraketten defineret vores kerneopgave ud fra barnets stemme og et forældreperspektiv, og taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: ”Hvad skal børnene kunne tage med sig videre, når de ikke længere går på Rumraketten?” Vores aktiviteter tager derfor altid udgangspunkt i vores 3 kerneopgaver, og vi bestræber os efter, at det lever på tværs af relationer.
• Rummelighed
”Sætte sig i andres sted” - At det enkelte barns empatiske evne bliver styrket og barnet rummer at handle ud fra det. At det enkelte barn gennem f.eks drama, dans, IT, musik, male mm, opnår mulighed for at udtrykke tanker og følelser hensigtsmæssigt.
”Respekt” – At børnene udtrykker respekt for hinanden, og for omgivelserne. –
“Omstillingsparathed og behovsudsættelse” - At det enkelte barn kan rumme omstillinger, på en hensigtsmæssig måde, og dermed lære at udskyde egne behov.
• Stærkt selvværd
”Vedholdenhed” – At det enkelte barn deltager i forskellige aktiviteter og projekter gennem længere tid og derigennem kan rumme, at blive i nuet også når det er udfordrende.
”Mod” – At det enkelte barn får mod på at prøve forskellige aktiviteter præsenteret på Rumraketten.
”Positiv indstilling” – At det enkelte barn rummer at opretholde en positiv indstilling og velvilje.
• Formidling af tanker og følelser hensigtsmæssigt
”Verbalt sprog” – At det enkelte barn kan udtrykke sig på en hensigtsmæssig verbal kommunikativ måde.
”Selvkontrol” – At det enkelte barn rummer at kunne styre impulser, for derigennem at kontrollere sig selv hensigtsmæssigt.
”Udtryksform” – At det enkelte barn ved deltagelse af diverse aktiviteter, opnår mulighed for at kunne udtrykke tanker og følelser på en hensigtsmæssig måde
Den pædagogiske tilgang
Efter evalueringen af tidligere års børnemiljøvurderinger, besluttede vi os ved sidste BMV at gøre spørgeskemaet elektronisk. Dette resulterede i, at den indsamlede data blev mere retvisende og nuanceret.
Vores målsætning for BMV’en for 2023-2025 er at forsætte med det elektroniske spørgeskema, da det optimerer kvaliteten. Vi opnår ligeledes en større svarprocent og får et mere nuanceret og detaljeret billede af vores børnemiljø på KKfoen.
Fremgangsmåden var den samme som ved sidste BMV. Spørgeskemaerne blev lagt ud på 3 IPads; en til hver matrikel. Her erfarede vi, at den voksne kunne sætte sig med det enkelte barn og svare på spørgsmål uden at blive forstyrret. Vi kunne også sikre os, at hvert enkelt barn kunne få mere tid til, refleksion og sammen med den voksne gå dybere ned i spørgsmålene.
BMV’en for 2023-2025 har en samlet tilbagesvarsprocent for vores 3 afdelinger på 94,8 %.
Matrikelvis:
Apollo (106/115) = 92% samlet besvarelse.
Galaksen (76/80) = 95% samlet besvarelse.
Stjerneskuddet (56/56) = 100% samlet besvarelse.
En procentsats vi er meget tilfredse med.
VI har lavet et par ændringer siden BMV´en for 2020-2022. Vi har f.eks. tilført ekstra spørgsmål i spørgeskemaet. For eksempel ønsker, vi at undersøge om hvorvidt børnene bruger vores opslagstavler med piktogramskemaer fra vores 3 afdelinger. Vi har også brugt længere tid på hvert enkelt barn ud fra UGLE-Metoden. Vi ønskede at børnene ved besvarelsen skulle få mere tid og mulighed, for bedre at kunne reflektere og udtrykke deres tanker og følelser mere hensigtsmæssigt.
Analysestrategi
Vi dykker nu ned i selve spørgsmålene fra i år og sammenligner dem med de svar, vi fik ved sidste børnemiljøvurdering. Spørgsmålene er inddelt i 3 hovedkategorier.
Vi vælger at vise svarene i procenter, da det giver et godt indblik i vores udvikling fra sidste års BMV.
Vi vælger at arbejde videre med de 3 kategoriseringer, da vi gerne vil arbejde målrettet med den data, som er opsamlet gennem årene; ved at ændre proces ville der være en signifikant risiko for at indsamlet data vil gå tabt, og man ikke i tilstrækkelig grad vil ikke kunne følge udviklingen af det pædagogiske arbejde.
Vi nævnte i indledningen de refleksioner som er essentielle for vores systematiske behandling af det databaserede:
”Går det fremad? Er vi stagneret? Går det tilbage? Bygger vi egentlig vores pædagogisk fundament på de rigtige værdier”
Fokuspunkterne vil derfor være gennemgående også i det fremtidige arbejde.
Fokuspunkter fremadrettet
Trivsel i børnefælleskabet
De voksnes rolle
KKFO`ens fysiske rum og rammer
Trivsel i Børnefællesskabet – Analyseresultat del 1
Ved spørgsmålet om børnene oplever ”at blive drillet” er vi gået fra 14% til 4.6% i år. Dette er et stort fald og kan ses i lyset af måden, vi har ændret vores tilgang til børnene.
Vi har desuden spurgt ind til det enkelte barn, om det har prøvet at være blevet mobbet? Her svarer 2.9% at det har de været udsat for. (7/251 børn). Det er en lille stigning på 0.9% i forhold sidste BMV.
Ved spørgsmålet ”har du en god ven på Rumraketten”? Er vi gået fra 83% til 98,3%.
Ved spørgsmålet ”er de andre børn søde ved dig”? Er vi gået fra 86% til 90.3.%
De voksnes rolle – Analyseresultat del 2
Ved spørgsmålet om børnene har en ”voksen de kan lide” er vi gået fra 99.5% til 95%.
Ved spørgsmålet om børnene får ”Ros fra en voksen” er vi gået fra 81% til 82,3%.
Ved spørgsmålet om børnene kan ”tale med en voksen” er vi gået fra 77% til 81.5%.
Ved spørgsmålet om børnene får ”skæld ud af en voksen” er vi gået fra 34%. til 38,6%
(ud af de 238 adspurgt børn svarer 52% af børne at det er ”okay når de voksne gør det”).
KKFO`ens fysiske rum og rammer – Analyseresultat del 3
Ved spørgsmålet om børnene ” Kan man lave sjove ting på Rumraketten” er vi gået fra 98% til 93,7%.
Ved spørgsmålet om børnene kan ”lege i fred” er vi gået fra 67% til 72.5%
Ved spørgsmålet om ”Kan du finde de ting du gerne vil lege med på Rumraketten”? er vi gået fra 85% til 83,3%
Ved spørgsmålet om ”kan du selv bestemme hvad du gerne vil lave på Rumraketten? er vi gået fra 83% til 87,3%
Ved spørgsmålet om ” Ved du hvor den store tavle er?” er vi på 93,2%
(Vi har ikke noget data fra sidste Bmv da spørgsmålet er nyt).
Ved spørgsmålet om ” Bruger du den store tavle til at finde ud af hvad du vi lave?” er vi på 67.8%
(Flere adspurgte børn bruger tavlen til at danne sig et overbliv over hvor de voksne er placeret, og ikke så meget til hvad de vil lave på Rumraketten).
Perspektivering
Vi kan ud fra den indsamlede data og sammenligning med tidligere BMV, se en generel forbedring i børnenes trivsel og børnemiljø her på rumraketten. Vi ser en generel fremgang på næsten alle områder ud fra spørgeskemaet og med en meget høj tilbagesvarsprocent på 94.8%. Væsentligt højere end tidligere børnemiljøvurderinger.
Vores konklusion på det samlede billede er meget tilfredsstillende.
Vi ser dog en lille procentstigning af børn der føler sig mobbet (0.7%).
Handleplan for dette vil blive belyst i afsnittet om de ”fremadrettede tiltag”.
Vi ser desværre stadigvæk en gruppe børn, der udtrykker at de ikke rigtig kan finde de ting de har brug for. Dette uddybes også under ”fremadrettede tiltag”
Vi ser ligeledes en gruppe børn give udtryk for, at de ikke har en voksen de kan lide. Dette uddybes under ”fremadrettet tiltag.
Vi vil i næste afsnit give eksempler på de tiltag vi sætter i værk i det kommende år. Efterfølgende vil der være en oversigt, hvor forældrerådet vil blive inddraget i vores BMV samt forskellige datoer.
Fremadrettede tiltag
Vi har tidligere nævnt vores 3 fokuspunkter og vil nu bruge dem som overskrifter på spørgsmålene i spørgeskemaet.
Trivsel i børnefælleskabet
De voksnes rolle
KKFO`ens fysiske rum og rammer
Trivsel i børnefællesskabet:
Vi har siden sidste BMV rykket os rigtig meget i samarbejdet med skolen og her har faglige fællesmøder med Co Teaching som fælles platform, rykket rigtig meget ved det gode samarbejde. Det stærke samarbejde er begyndt at give en større trivsel i vores børnefælleskab på KKFO`en. En styrket fællesfaglig indsats Lærer-Pædagogisk personale har resulteret i en mere holistisk tilgang til børnene.
Al pædagogisk personale på Harrestrup Å taget kursus i tilgangen Low Arousal. Vi har haft så gode erfaringer med dette menneskesyn og vil derfor fremadrettet, arbejde endnu mere intenst og struktureret med Low Arousal.
Vi kommer også i den nærmeste fremtid til at arbejde mere med begrebet ”systemisk tænkning” som led i HSFs udviklingsstrategi. En tænkning der bygger på en mere cirkulær tilgang til barnet eller retter sagt, omkring barnet.
Vores data fra spørgeskemaet taler ind i ovennævnte pædagogiske tiltag og det kan være et af årsagerne, til det store fald i børn der føler sig drillet på Rumraketten (14% sidste bmv til 4.6% dette år)
KKFO Rumraketten er et godt sted at være barn.
Den voksnes rolle:
Vi kan se ud fra vores spørgeskema, at 81.5% af børnene udtaler, at de kan tale med en voksen omkring hvordan de har det. Dette betyder også at 1/5 barn føler, at de ikke kan tale med en voksen om deres følelser. Dette vil vi gerne forbedre.
Vi ser dog en positiv fremgang fra sidste BMV hvor det var 1/4 barn.
Vi vil fremadrettet på vores teammøder på afdelingerne have punktet ” Bliver alle set” Vi ønsker en større opmærksomhed på vores introverte børn. Børn der ikke gør sig bemærket i hverdagen og derfor kan overses.
Ligeledes udtaler 82,3% at de får ros af en voksen. Det er en lille stigning fra sidste BMV (81%).
Det betyder dog stadigvæk, at 1/5 barn ikke føler det får den nødvendige ros og anerkendelse som det har brug for.
VI vil derfor fremadrettet på vores teammøder og fællesfaglige møder, have fokus på vigtigheden af det Helitropiske perspektiv; gode historier får barnet til at vokse. En fokuseret opmærksomhed på at rose og anerkende det enkelte barn for gode handlinger og støtte og være lyttende når det kan være svært.
Vi vil også begynde at arbejde mere direkte med den sproglige dimension; vi erfarer at de sproglige barrierer kan være en af grundene til, at det enkelte barn føler det ikke kan tale med en voksen.
Vi er derfor i gang med et sprogligt uddannelsesforløb for alt pædagogisk personale.
Vi vil også genbesøge vores teori om det at ”UGLE”; en teori som bygger på at give barnet plads og tid til at åbne sig og bruge sit sprog til, at udtrykke sine tanker og følelser.
En indsats vil også være at genbesøge ” at byde barnet velkommen”. Vi vil derfor i personalegruppen fremadrettet arbejde med pædagogiske tiltag, hvor børnene opnår mulighed for at åbne sig mere op for de voksne, og derved fortælle mere om hvordan det har det. Til personalemøder vil vi inddrage vores tiltag, for at sikre os at vi i hverdagen kan skabe plads, til at det enkelte barn kan fortælle om hvordan det har det.
2.7 % af børnene udtaler, at de har prøvet at blive mobbet. Vi ser heldigvis en meget lav procentsats, men vi vil understrege, at vi stræber mod 0 %. Vi har derfor haft alt personale på ”Fri for mobberi” kursus for at vi kan blive bedre til at opspore og forbygge at mobning kan forekomme.
I forhold til mobberi vil vi når vi modtager 1.maj børn/skolestartere, arbejde tematiseret med Fri for mobberi. En hel uge koncentreret, hvor vi kun arbejder med at være en god ven og kommende klassekammerat. Vi arbejder ud fra tesen den ”forbyggende indsats”. Vi genbesøger til vores personalelørdag i marts måned Fri For Mobberi, hvor personalet får et en-dags kursus i Fri for mobberi, og dets menneske/børnesyn. Det kræver ligeledes en vis systematik fra ledelsens side at genbesøge, da vi ser det som værende fundamentet for vores arbejde at være forbyggende heri. Vi har ligeledes en “antimobbe strategi” vi systemisk følger både i tilfælde af, og i den indgribende proces.
KKFO`ens fysiske rum og rammer
Lege i fred/finde ting.
Vi fandt det ved sidste BMV bekymrende, at kun 67% af vores adspurgte børn, syntes de havde et sted de kunne være i fred. Det betød at 1/3 ikke kunne finde roen til selvleg og derved kunne trække sig.
Vi ser dog en positiv stigning fra 67% til 72.5% af børn der nu føler de kan lege i fred og 83% af børnene fortæller også at de kan finde de ting de gerne vil lege med. Det er vi ganske tilfredse med, men vi ser gerne en større procentsats.
Vi vil derfor i den kommende tid arbejde videre med vores skabelon for indretning af vores fysiske rum og rammer og vil til næste BMV, have alle vores funktionsrum indrettet efter Charlotte Ringmoses tanker om et hensigtsmæssigt lærings- og udviklingsmiljø for børn. Som det første trin på vejen, vil vi gerne have at alle matrikler får funktionsrummene “legorum” “computerum” “legerum” “krearum”, indrettet på baggrund af Ringmoses teori.
Opsamling
3.2 Inddragelse af forældre og medarbejdere Fritidsinstitutionens forældreråd skal inddrages i arbejdet med at vurdere fritidsinstitutionens børnemiljø. Det er et grundlæggende princip, at der skal sikres trivsel, udvikling og læring i de enkelte fritidsinstitutioner. Børnemiljøet har betydning for, hvordan det pædagogiske arbejde kan udfolde sig. Medarbejderne er repræsenteret i forældrerådet, men samtidig skal medarbejderne inddrages gennem drøftelser af børnemiljøvurderingen på medarbejdermøder eller i andre fora, hvor der tales pædagogisk planlægning.
Forældrerådet inddrages på møder. Det kan være gennem dialog eller som fremvisning af fritidsinstitutionen eller begge dele. Også spørgeskemaer, interview af forældre enkeltvis eller i grupper kan bruges. Fritidsinstitutionen bestemmer hvilke metoder, der anvendes, når børnenes miljø i fritidsinstitutionen skal vurderes og forældrene inddrages.
Fremadrettet processtrategi
1. BMV`en bliver præsenteret af tovholdergruppen til et fagligt møde
2. BMV præsenteres for forældrerådet på Rumraketten hvor muligheden for medinddragelse fra et forældreperspektiv i henhold til analysen, vil finde sted.
3. Udarbejdet af tovholdergruppen: Kaspar, Thomas, Ilir - Intentionen er, at vi via børn, medarbejder og forældrerådets inddragelse, formår at sikre en systematisk tilgang, for både nuværende, men også fremadrettede børnemiljøvurdering. - Efterfølgende BMV for Rumraketten, vil blive udarbejdet som ovenstående fremgangsmåde med start primo september 2024.