Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til KKFO'en - Generel

          Velkommen til KKFO  

    Rumraketten  

Du finder også velkomstpjecen som vedhæftet pdf  

Indholdsfortegnelse 

 

 

Side 3 – Velkommen! // Afdelinger og børnegrupper // Åbningstider / Tjek ind og tjek ud 

 

Side 4 – En typisk dag på Rumraketten // Dagens program 

 

Side 5 – Værdier og mål // Den gode overgang fra børnehaven // Børnemødet 

 

Side 6 – Forældresamarbejdet // Forældremøde og forældreråd 

 

Side 7 – Skolesamarbejde // Den digitale platform AULA   

Praktiske oplysninger  

 

KKFO - leder Ilir Sadiki 

Mail: H70G@KK.DK 

Tlf. 20 18 71 64 

Kontor: 

Blommestien 6 

2500 Valby 

 

Åbningstider: 

 

Morgenåbning på Blommestien 6 

Mandag-fredag 6:25-7:45 

(Vi følger børnene i skole) 

 

Eftermiddage 

Mandag – torsdag 12:45/13:30-17:00 

Fredage 12:45/1330-16:00 

 

På skolefridage 

Mandag-torsdag: 7:00-17:00 

Fredag: 7:00-16:00 

 

Galaksen 

Adresse: Kirsebærhaven 8 

Tlf: 21574393 

 

Apollo 

Adresse: Blommestien 6 

Tlf. 21574552 

Stjerneskuddet 

Adresse: Blommestien 8 

Tlf. 21574391 

 

 

Velkommen! 

Kære forældre og børn. Da I nu skal starte på KKFO`en, vil vi gerne starte med at byde jer rigtig varmt velkommen! Vi har glædet os til at se jer, og håber, at I bliver glade for Rumraketten og vil falde godt til hos os 😊 

Rumraketten er en KKFO (Københavns Kommunes Fritidsordning) og er den eneste institution tilknyttet Kirsebærhavens skole. Søren Friis er Skoleleder på Kirsebærhavens Skole og Ilir Sadiki er leder af KKFO`en ved Kirsebærhavens skole Rumraketten. 

 

Afdelinger og børnegrupper 

Rumraketten er fordelt på 3 matrikler som alle ligger i en radius på 100 meter, rundt om skolen. 
 

Galaksen: Matriklen er normeret til 3 aldersintegrerede børnegrupper fra 0. til og med 2. klasse, med ca. 25-30 børn blandet i hver gruppe (Kirsebærhaven 8). 

 

Apollo: Matriklen er normeret til 5 aldersintegrerede børnegrupper fra 0. til og med 2. klasse, med ca.25- 30 børn blandet i hver gruppe (Blommestien 6). 

 

Stjerneskuddet: Matriklen er normeret til én samlet børnegruppe på ca. 50 børn, der går i 3.klasse (Blommestien 8). 

 

Alle børnegrupper har 2 primære voksne, som er jeres nærmeste samarbejdspartner, når vi sammen skal sikre jeres barns udvikling og trivsel. 

 

Tjek ind og tjek ud 

Når børnene møder ind på KKFO`en skal de tjekke ind på en touchskærm og tjekke ud, når de går hjem. Det er vigtigt at de selv lærer at gøre det, da de selv har ansvaret for at trykke sig ind/ud når de kommer fra skole, og når de bliver hentet, eller selv skal gå hjem.  

En typisk dag på Rumraketten (når børnene er startet i skole) 

Ohøj Kaptajn! 

På alle matrikler har vi hver dag en voksen der er udnævnt til kaptajn. Kaptajnen holder styr på skibet og alle dem der er ombord, og din kaptajn ved præcis hvad der foregår – og hvorhenne. Det er vigtigt, at både børn og forældre, siger ”godmorgen” og ”farvel” til kaptajnen, da det blandt andet er vedkommendes opgave at ringe til de forældre hvis barn har glemt at tjekke ud. 

Hvad skal vi lave? 

På Rumraketten arbejder alle matrikler med piktogramtavler, for at skabe struktur og overblik for både børn og forældre. Her kan i blandt andet se: Ugedag, dato, specielle aktiviteter, dagens samling, årstid, og navne på de voksne der er på de respektive værksteder den pågældende dag. 

 

Dagens program 

06.25 – 07.45 Morgenåbent på Apollo - Blommestien 6. Da morgenmåltidet er vigtigt for indlæring og velbefindende resten af dagen, bliver alle børn, der er på KKFO`en inden skoletid, tilbudt morgenmad.  

07.45 – 08:00 Børn der går i 0.klasse og 1.klasse følges over til skolen. De ældre børn går selv.  

08:00 – 12.45/13.30 Institutionen har lukket  

12.45/13:30 Børn der går i 0.klasse og 1.klasse hentes på skolen. De større børn går selv.  

12.45/13.30 - 17:00 OBS! FREDAG TIL 16.00 Pædagogiske aktiviteter og leg. Der åbnes op for værksteder, sal, spillerum, lego-rum, legeplads, og børnene vælger selv hvor de vil være. Udover dagligdagsaktiviteter, arbejder vi med årshjul, der skal sikre at alle børn uanset individuelle forudsætninger, får ”flyttet” sig med hensyn til vores kerneopgave.  

15:00 – 15:45 Her tilbyder vi Eftermiddagsmad. Vi prioriterer kosten højt, og ser det som vores opgave at sikre, at børnene får tilbudt sund og varieret kost hver dag. I den udstrækning det er muligt, køber vi økologiske varer.  

OBS! FREDAGE LUKKER KKFO KL 16:00. Husk at alle skal være afhentet / gået hjem senest kl 16.00 om fredagen. 

 

17:00 KKFOen lukker. Husk at alle skal være afhentet/gået hjem senest 17:00. 

 

 

Værdier og mål - det pædagogiske arbejde på Rumraketten 

 

På Rumraketten er det vores vigtigste opgave at sikre børnenes udvikling, læring og trivsel gennem vores pædagogiske arbejde og aktiviteter. Vi har defineret en KERNEOPGAVE, som afspejler, hvad vi mener børnene skal have med videre i bagagen uanset individuelle forudsætninger. Vores kerneopgave danner grundlag for alt hvad der foregår i institutionen, og handler om rummelighed, selvværd og evnen til at udtrykke tanker og følelser overfor andre mennesker på en hensigtsmæssig måde. 

At kunne være rummelig 
 
At have et   

stærkt selvværd 
 
At kunne udtrykke tanker og følelser hensigtsmæssigt 

 

Den gode overgang fra børnehaven 

Det at skulle starte i KKFO (og gå i skole) er en stor ændring i hverdagen – for både børn og forældre. For at sikre, at overgangen bliver så tryg som mulig, opfordrer vi jer til altid at komme med spørgsmål/undren – brug gerne den sene eftermiddag, eller lav en aftale. Vi laver formiddagsaktiviteter for forårsbørnene frem til sommerferien. Aktiviteterne er planlagt, så de styrker børnenes relationer til hinanden, og introducerer dem for hverdagen som KKFO og skolebarn, for dermed at sikre en tryg skolestart i august. 

Forældresamarbejdet 

På Rumraketten prioriterer vi forældresamarbejdet højt, fordi et godt samarbejde giver sammenhæng og helhed i vores børns liv, når hjemlige oplevelser kan kædes sammen med oplevelser i institutionen. Jeres dybdegående kendskab til jeres barn giver også et uvurderligt bidrag til vores muligheder for at udvikle, støtte og hjælpe jeres barn. Dette samarbejde kræver at vi har kendskab og tillid til hinanden, så vi kan indgå i en ligeværdig dialog. I er altid velkomne til at lave en aftale om en samtale med jeres barns primære voksen. I må meget gerne opfordre jeres barn til at gå til de voksne hvis de bliver drillet, er kede af det, keder sig, eller lign. De voksne skal nok hjælpe med det, også når det er svært. 

 

Når du er bekymret for dit barn, trin-for-trin 

 

* Tag kontakt til de primære voksne, årgangsteamet.  

* Det er en fælles opgave at klæde hinanden på når vi er bekymrede 

* Vi foretager observationer på baggrund af TOPI (for mere info om TOPI se vores hjemmeside) 

* Vi drøfter barnets stærke sider på personalemøder. 

* Vi udarbejder en handleplan – og det er naturligvis i samarbejde med jer, som forældre 

* Vi indkalder herefter til netværksmøder med skolen, for at få heldagsperspektivet med 

 

Forældremøde og Forældreråd 

2 gange om året inviterer vi til forældremøde for alle forældre, hvor der vil være oplæg fra personale, ledelse og evt. forældrerådet. Rumraketten har et forældreråd, som er sammensat af forældre, der bliver valgt på forældremødet i efteråret. I forældrerådet sidder der 6 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og KKFO-lederen. Én af de valgte forældre i forældrerådet, en medarbejderrepræsentant samt KKFO-lederen, sidder også som repræsentanter for Rumraketten i skolebestyrelsen. 

 

 

Billede fjernet.Skolesamarbejde 

Rumraketten er den eneste KKFO, der er tilknyttet Kirsebærhavens skole. Det betyder, at vi indgår i et tæt samarbejde med skolen for at sikre børnenes trivsel. Alle klasser fra 0. til og med 3. klasse har en fast medarbejder fra Rumraketten tilknyttet, det vi kalder ”Stærkt Samarbejde”. Denne medarbejder følger klassen i disse fire år, og kan blandt andet deltage i skolehjemsamtaler. Vi har også i samarbejde med skolen et fælles ressourceteam. Et ressourceteam består af skolepsykolog, skolesocialrådgiver, ledelse, lærer, pædagogisk ansatte, forældre. Alt efter behov deltager, ovenstående kompetencer til ressourcecentermøderne. 

Den digitale platform AULA 

AULA er én fælles platform til dialog mellem skole, hjem og KKFO. Målet med AULA er at skabe rum for bedre kommunikation og det er et sikkert redskab, som gør det nemt og overskueligt at tage del i dit barns hverdag og udvikling. 

For at komme i gang med AULA skal du/I gøre følgende 

APP – Til forældre & elever 

BROWSER 

  • Gå til App-Store/Google Play 

  • Hent app’en ”Aula til forældre og elever” 

  • Vælg ”Forældre” 

  • Log ind i app’en med dit NemID 

  • Log ind med dit UNI-login eller NemID 

 

Du/I kan også finde hjælp i en række ”trin-for-trin-guides” og vejledningsvideoer på  www.aulainfo.dk    Yderligere står vi også gerne til rådighed for spørgsmål til portalen. 

 

Herefter får I bl.a. mulighed for at: 

  • Melde at jeres barn holder ferie og fridage. 

  • Melde at jeres barn er syg.  

  • Kommunikere elektronisk med institutionen. 

  • Tilmelde jer arrangementer, forældresamtaler m.m. nemt og hurtigt. 

  • Følge med i barnets hverdag. 

  • Få tilgang til jeres barns billedarkiv. 

 

Vi vil jævnligt udsende nyhedsbreve og andre informationer på AULA, så det er vigtigt at I holder jer informeret her. Forældrerådet vil også her informere jer om relevant viden fra dem. På vores hjemmeside kan I orientere jer om fakta om Rumraketten, pædagogik, arrangementer og meget mere. Du finder os her: Harrestrup Å Skole og Fritid (aula.dk) (hold ctrl-knappen nede og tryk på linket, og du bliver henvist direkte til vores hjemmeside) 

 

Dokumenter

Velkomstpjece KKFO Rumraketten 2024.pdf

Shape Created with Sketch.