Orientering om lukkedage i Københavns Kommunes institutioner 0-9 år
Kære forældre
April: mandag d.14., tirsdag d.15., onsdag d.16.
Maj: fredag d. 30.
December: tirsdag d. 23., mandag d. 29., tirsdag d. 30.
OBS! KKFO`en har åbent fra kl 7-17 mandag d. 22.december.
Vi åbner igen, fredag d. 2.januar 2026.
Alle institutioner til børn 0-9 år i Københavns Kommune kan afholde op til 7 lukkedage. Placeringen af lukkedagene besluttes i forældrebestyrelsen og kan placeres på dage, hvor fremmødet af børn i forvejen er lavt.
Udover disse 7 dage holder alle institutioner til børn mellem 0-9 år lukket d. 5. juni (Grundlovsdag) og d.24. december (juleaftensdag).
Placering af lukkedage – lavt fremmøde
Der må kun afholdes lukkedage på dage med lavt fremmøde – det vil sige på dage, hvor mange forældre i forvejen holder fri. Det kan f.eks. være mellem jul og nytår eller på den indeklemte fredag efter Kristi Himmelfartsdag eller i andre ferieperioder.
I Københavns Kommune defineres lavt fremmøde ved, at maksimalt 45% af det samlede antal børn har behov for pasning.
Det er ledelsen i institutionen, der vurderer, på hvilke dage der kan forventes at være lavt fremmøde. Vurderingen skal være saglig, og skal afspejle forældrenes reelle pasningsbehov.
Placeringen af lukkedagene besluttes i skolebestyrelsen/forældrerådet.
Alternativ pasning
Har I behov for pasning, når der bliver afholdt en lukkedag, vil I blive tilbudt alternativ pasning. Pasningen kan foregå i jeres egen institution, eller den kan foregå i en anden nærliggende institution.
Der stilles ikke alternativ pasning til rådighed, når KKFO`en holder lukket den 5. juni og den 24. december.
Tilmelding til nødpasning skal være afleveret skriftligt til KKFO lederen Ilir Sadiki (E-mail H70G@KK.DK) , senest 5 uger før den respektive lukkedag/e, så vi kan tilrettelægge og varsle personalets arbejdstider
Ilir Sadiki, KKFO leder